Gå til produktoplysninger
1 af 2

Chateau de Campuget - Cotes du Rhone, Frankrig

Campuget Longitude 4°30' 19'' 2013 VDF

Normalpris 229,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 229,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms. Levering beregnes ved betaling.

Chateau de Campuget i den sydlige Rhonedal har været ejet af Dalle familien siden 1942. Det var nuværende ejer Franck-lin Dalle's bedstefar der fandt hertil efter at være blevet skudt i øjet i 2 verdenskrig, efter ordrer fra hans læge om at søge mod sydligere himmelstrøg for at komme sig fuldstændigt over sine skader. I Nordfrankrig hvor familien oprindeligt er fra, bryggede de øl, men efter at være flyttet sydpå kastede de sig over vinen. Vingården var tæt på konkurs da familien købte den og de fik langsomt men sikkert styr på både marker, bygninger og finanser. 

I dag dyrkes der omkring 15 hektar vinstokke, med bedste bæredygtighedsmærkning, nemlig HVE med 3 stjerner. Grundstenen i gården er Grenache, Syrah og den varme mistralvind, men her eksperimenteres også med blandt andet Albarinhostokke fra Spanien og Saperavi stokke fra Georgien. Til de billigere vine bruges der maskinel høst, men til topvinene håndplukkes alt, og der bruges kun sulfitter i de tilfælde hvor det er virkelig nødvendigt.  

Longitude er lavet af 70% Grenache og 30% Syrah, der er vinificeret for sig og derefter blended i egetræsfade hvor de har lagt i 12 mdr. Herefter ligger vinen typisk op til 8 år før frigivelse. 

Super potent vin med perfekt alder lige nu, sjældent man finder et så godt glas til prisen. 

Duft af solbær, skovbær, grønne urter, skovbund og vanille. I smagen harmonisk afrundet, og med mærkbare tertiære noter uden at give køb på frugten. 

 

Alk: 13,5%

Alkoholprocent

13,5%

  • Husk at der altid er fri fragt ved køb af 12 flasker, og bor du i Odense leverer jeg gratis og personligt ved 6 flasker.