Gå til produktoplysninger
1 af 1

Domaine de la Tête Noire

Domaine de la Tête Noire Cairanne AOP 2022

Domaine de la Tête Noire Cairanne AOP 2022

Normalpris 120,00 DKK
Normalpris 179,00 DKK Udsalgspris 120,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Antal
Om vinen

En af de lettere rødvine fra Domaine de la Tête Noire, her fra Cairanne i det sydlige Rhone.

Lavet på 55% Grenache og 45% Syrah, økologiske druer, håndplukkede, afstilkede og macereret  i snit 3 uger. Vinen er vinificeret i stål med overpumpning og delestage. Herefter har vinen lagret i 11 mdr. på ståltank. 

Vinen har en flot mørkerød farve  

Duft af rød bærfrugt, skovbær, kirsebær, lakrids, peber, og en smule balsamico.

I munden mærker man at vinen stadig er ung, der er fuld kraft på bærfrugten, tanninerne er markerede men ikke voldsomme. Vinen har en let frugtsyre og en god friskhed, med en lang finish af solmodne skovbær. 

Server ved 16-18 grader, til alt godt fra grillen eller steg af gris, okse eller lam. 

Houlberg giver vinen 92 point og kalder den for "læskende og godmodig" 

Alk: 13,5%

Dyrkningsmetode: Økologi 

Certificeringer på denne vin
Afhentning og levering

Afhentning: Hent vinen hos os på Klaregade 3, 5000 Odense C. Den er normalt klar inden for 24 timer.

Serveringsguide
Mousserende og pét-nat6–8°C
Hvidvin8–12°C
Rosé8–10°C
Orangevin12–14°C
Rødvin14–18°C
Dessertvin8–10°C

Naturvin trives ofte lidt køligere end klassisk vin. Når vinen har stået åben en dag i køleskabet, kan den have ændret sig – det er en del af charmen.

Se komplette oplysninger
Producenten bag vinenDomaine de la Tête Noire
Domaine de la Tête Noire

35 km fra de gamle pavers hovedsæde i Avignon og kun 25 km fra Chateauneuf-du-pape, op imod bjergrækken Dentelles de Montmirail, ligger Gigondas som er en af de 17 kommuner i det sydlige Rhone der har Cru status.

Her ligger huset Domaine de la Tête Noire som har eksisteret siden 2008 og er drevet af familien De Silva der overtog gården og dens 20 hektar vinmarker i 2015. Markerne er fordelt på de 3 cru'er Gigondas, Vacqueyras, Carianne og dertil har de 6 hektar klassificeret som Cotes du Rhone Village, som ligger lige under Cru betegnelsen kvalitetsmæssigt.

Det er sønnen i familien, Winsley der står for kælderarbejdet i huset, et arbejde han startede i en alder af kun 23 år. Alle markerne er certificeret økologiske, og familien går meget op i at alt laves i samarbejde med, og respekt for naturen. Vinene bliver lavet i stilen for de forskellige områder, er lavet på ståltanke og har derfor både saft og kraft.