Domaine La Croix des Marchands - Sud-Ouest, Frankrig
Domaine La Croix des Marchands Gaillac Primeur 2025
Domaine La Croix des Marchands Gaillac Primeur 2025
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vin info
Vin info
Druer: Gamay
Alkohol: 12%
Dyrkning: Terre Vitis og HVE (3 stjerner)
Share

Gaillac er ikke et super kendt vinområde herhjemme, men det er både en fejl og en skam.
Området omfatter ca 6800 hektarer vin hvoraf ca halvdelen er under AOC Gaillac. Vinøst er Gaillac for Toulouse hvad Beaujolais er for Lyon, nemlig hovedleverandør til bistroerne i området, fra Carcasonne i syd til Montauban i nord og østover til Albi. Området har kendt til vindyrkning i 2000 år, og lige præcis i Montans hvor Chateau Palvie og Domaine la Croix des Marchands hører til har man fundet både potteskår og vinpresser fra Romernes tid.
Chateau Palvie og Domaine La Croix de Marchands hænger sammen, men alligevel ikke. I Gaillac findes der 3 forskellige underområder, beliggende på hhv den ene og anden side af Floden Tarn. Druerne til vinene fra Domaine la Croix des Marchands kommer fra marker på venstre side af floden Tarn. Her er undergrunden gruset lerjord, og sammen med stokke på +30 år giver det frugtdrevne letdrikkelige vine. Begge gårde er i dag drevet af Jerome Bezios der er 3 generation på stedet.
I og med at meget vin fra Gaillac kommer til bistroerne i Toulouse er det også nærliggende at man laver en Primeur eller Nouveau som man også gør i Beaujolais og det er lige præcis hvad denne vin er!
Lavet på Gamaydruer, høstet og macereret under tryk, en såkaldt Maceration Carbonique, og i den ikoniske flaske fra området. Let at drikke, svær at hade, ryger lige ned!
Drik den til snacks, tapas, pizza, eller lette pastaretter, gerne let afkølet
Indeholder sulfitter
-
Husk at der altid er fri fragt ved køb over 1000 kr, og bor du i Odense Kommune leverer jeg gratis og personligt ved køb over 600 kr.