Doppeltgarage Varnhalt - Baden, Tyskland
Doppelgarage Varnhalt Handgemacht Riesling trocken 2023
Doppelgarage Varnhalt Handgemacht Riesling trocken 2023
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vin info
Vin info
Druer: Riesling
Alkohol: 12,0%
Dyrkning: Naturvin
Share


I den lille vinby Varnhalt, beliggende ved foden af Schwarzwald og kun få kilometer fra den mondæne kurby Baden-Baden, finder man vinhuset Doppelgarage.
Det startede egentlig som et passionsprojekt, og et løfte til en afdød ven. Vi skal lave vin, på den mest naturlige måde af druer fra vores område. Vine der er umanipulerede, dyrket så skånsomt som muligt, og uden anden indblanding end de hænder der laver vinene.
Marc Bürgle og Uwe Link startede med deres første årgang i 2021, og lavede egentlig primært trester, altså brændevin, af kvas fra friskpresset druesaft. men lynhurtigt fandt de ud af at de både havde passion for mere og tilmed nogle ret gode markarealer. Huset er hvad navnet siger, en dobbeltgarage, hjemme hos Marc, hvor ståltanke, egefade og en lille bar, kæmper om pladsen med cykler, kælke og ski. I dag er navnet blevet et symbol på autenticitet, mod og kompromisløs kvalitet.
Varnhalt er en af de mest anerkendte vinlandsbyer i det nordlige Baden, særligt kendt for sine stejle skråninger med granit- og skiferholdige jorde. Her mødes det varme, solrige klima fra Rhindalen med kølige briser fra Schwarzwald, hvilket giver perfekte betingelser for Spätburgunder (Pinot Noir) og de klassiske hvide sorter som Riesling og Weißburgunder. Kombinationen af mineralrig jordbund og klimatiske kontraster giver vine med dybde, friskhed og markant terroirpræg.
Nu laves der en håndfuld forskellige vine, primært Riesling og Pinot noir, og kun ca. 4000 flasker om året men man har også adgang til både Merlotstokke og Weissburgunder, så mon ikke vi ser det i fremtiden?
Doppelgarage Varnhalt har allerede nu tiltrukket sig masser af opmærksomhed i den tyske vinverden. Vinmagasinet Vinum har kåret dem til årets newcomer, Eichelmann har fra første årgang givet dem 2,5 stjerne hvilket er næsten utænkeligt, og både falstaff og Robert Parker har lagt mærke til huset.
Druerne til denne vin er håndplukkede fra stokke der er over 50 år gamle. Hver eneste drue er nænsomt taget af stilken med håndkraft, hvorefter vinen spontangærer i barrique, inden den flaskes ufiltreret.
I glasset er vinen dyb gul og til at starte med har den lidt reduktive noter af æbler og pærer, men med iltning åbner den sig op og får klare noter af citron, grape og pomelo med en underliggende note af rodfrugter og havtorn.
I munden får man en lækker umiddelbar friskhed, markeret syre og let bitterhed. Vinen har en vis saltethed og mineralitet, og masser af diskret frugt.
Drik den til fed fisk, vildt fjerkræ eller eksempelvis Coq au riesling. Restsukker: 0,6 g/l
Restsukker: 0,6 g/l
Syre: 7 g/l
Indeholder sulfitter
-
Husk at der altid er fri fragt ved køb over 1000 kr, og bor du i Odense Kommune leverer jeg gratis og personligt ved køb over 600 kr.