Stairs n Roses Concinnity 2022
Stairs n Roses Concinnity 2022
Vin info
Vin info
Druer: Riesling
Alkohol: 12%
Dyrkning: Ucertificeret - men med omtanke for naturen
Denne vin har vi fået lavet specielt i samarbejde med både Weingut Viermorgenhof i Mosel og Rotweiss vinimport i Haderslev.
Weingut Viermorgenhof ligger lige i midten af Moselregionen i Tyskland, i byen Kinheim-Kindel. Her er markerne stejle som bare pokker, fyldt med skiffer og de stejle skrænter giver derfor fantastiske mineralske og fyldige Rieslinger.
Stairs and Roses er familiens legeplads, hvor der gives plads til lidt mere eksperimenterende vine end det traditionelt Moselske. Alt dyrkes i respekt for naturen og alle druer bliver håndplukkede og firet ned af skrænterne i tovværk.
Denne vin er lavet af 70% Riesling og 30% Roterriesling, en drue der er yderst sjælden og som giver sprøde vine som sin søsterdrue, men også en del mere tyngde og fylde. Druerne er plukket fra markerne Kinheimer Rosenberg og Kinheimer Römerhang. Druerne er presset direkte og spontangæret på ståltanke hvorefter vinen får lov til at ligge 18 mdr på Barriques i kælderen inden flaskning.
Der er kun lavet 303 flasker af denne vin så altså kun 1 fad lavet!
I glasset er vinen fin strågul, og i duften honning, grønne æbler, honningmelon, grapefrugt, samt fine noter af vanille, og egetræ. I munden er smagen dyb, med en pirrende velintegreret syre og en lang finish af æble.
Drik den iskold på terrassen, til fjordrejer, hvid fisk, eller fjerkræ på grill.
Share
-
Husk at der altid er fri fragt ved køb over 1000 kr, og bor du i Odense Kommune leverer jeg gratis og personligt ved køb over 600 kr.