Donatella Cinelli Colombini - Toscana, Italien
Colombini Brunello di Montalcino DOCG Progetto Prime Donne 2018 Økologisk
Colombini Brunello di Montalcino DOCG Progetto Prime Donne 2018 Økologisk
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vin info
Vin info
Druer: Sangiovese
Alkohol: 15%
Dyrkning: Økologisk
Share

Donatella Colombini er en af de mest markante skikkelser i italiensk vinproduktion og et sandt ikon inden for Brunello di Montalcino. Hendes vinhus blev grundlagt i 1998, da hun modtog en del af familiens ejendom og besluttede at skabe sit eget projekt – men med en helt særlig vision: hun ville bygge en vingård, hvor kun kvinder stod for produktionen. Resultatet blev Casato Prime Donne, Italiens første vingård udelukkende drevet af kvinder, fra kældermester til ønolog. Dette gjorde ikke blot vinhuset unikt, men satte også en milepæl i en branche, der historisk har været domineret af mænd.
Vingården ligger i hjertet af Montalcino, i et område berømt for sin særlige kombination af jordbund og mikroklima. Terroiret er præget af mergelholdig jord, gode drænforhold og en perfekt balance mellem sol og kølige nætter, som giver Sangiovese-druen – den eneste tilladte drue til Brunello – optimale betingelser. Resultatet er vine med stor struktur, dybde og en imponerende lagringsevne. Colombinis Brunello er kendt for sin elegance, silkebløde tanniner og komplekse aromaer af kirsebær, viol, krydderier og tobak.
Donatella Colombini har med sit projekt høstet anerkendelse både i Italien og internationalt. Casato Prime Donne har vundet talrige priser og er særligt kendt for at være en fortaler for kvalitet, bæredygtighed og for at fremme kvinders rolle i vinindustrien. At besøge vinhuset er derfor ikke kun en vinoplevelse, men også en fortælling om mod, innovation og social forandring.
Druerne til denne vin kommer fra gården Casato Prime Donne, nord for Montalcino, på Montosolibakkerne. Gården er 18 hektar stor, og alle marker ligger rundt om vineriet, således at alle druer er i fermenteringstankene senest en halv time efter høst. Når druerne til denne vin udvælges opdeles markerne i små plots alt efter modenhed, og druerne til Rosso Montalcinoen er oftest friskere, med mindre alkoholpotentiale og knap så mange fenoler som dem der bruges til Brunelloerne fra samme marker.
Druerne håndplukkes og håndsorteres i kælderen, inden vinen macererer i 15 dage, under skallerne. Herefter kommer vinen på 6-7 hektoliters håndlavede tonneaux lavet på lokale værksteder og herefter lagret i 36 måneder.
I glasset er vinen dyb ruby og har en duft af vilde skovjordbær, sure kirsebær, garvet læder, grønne urter, tobak, mørk frugt og viol. I munden er vinen næsten sprød i tekstur, med integrerede tanniner, dyb rød frugt, og elegant lang finish.
Drik den til til dit bedste køkken, store bøffer, masser af fedt, marv, trøfler, karl johansvampe osv. Åben gerne et par timer før og dekanter den, så den rigtigt kan folde sig ud . Du kan også gemme den i kælderen i 20 år eller mere, hvis du altså kan lade den være ;-)
Vinen har fået følgende Ratings
- 94 Vinous – Eric Guido
- 94 Wine Advocate by Robert Parker
- 94 James Suckling
- 94 Wine Spectator
- 94 Wine Enthusiast
Indeholder sulfitter
-
Husk at der altid er fri fragt ved køb over 1000 kr, og bor du i Odense Kommune leverer jeg gratis og personligt ved køb over 600 kr.