Gå til produktoplysninger
1 af 3

Winzerhof Nagel - Franken, Tyskland

Holznagel Domina 2022

Normalpris 109,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 109,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms. Levering beregnes ved betaling.

Huset Winzerhof Nagel ligger i Dettelheim i det smukke Franken, som er det østligste vinområde i Tyskland og der hvor Silvanerdruen trives aller bedst. Huset er drevet af Tobias Nagel, der i 2023 overtog det fulde ansvar efter sin far Roland. Tobias er lært op af de bedste og har haft ophold hos Juliusspital i Franken og hos hhv. Preisinger i Burgenland og Knoll i Wachau, begge i Østrig. 

Stilen i huset er så tæt på naturen som muligt. Alt håndplukkes og spontangæres i enten stål eller træ. Der filtreres aldrig og alle vine får lov til at lagre med gærcellerne. 

Til trods for Tobias unge alder har han allerede sat sit mærke i omverdenen og huset scorer 2,5 stjerner i Vinum, 4 stjerner i Eichelmann og flere af hans vine har vundet udmærkelser i både tyske og internationale konkurrencer. 

Denne vin er lavet på druen Domina der er et krydsning mellem Blauer Portugieser og Pinot Noir/spätburgunder. Den modner tidligere end Pinot noir og er knap så vanskelig at dyrke, og giver en anelse kraftigere vine. I dag er der ca. 500 Hektar beplantet i Tyskland, primært i Franken og druen finder langsomt vej til flere og flere producenter.

Druerne til vinen er håndplukket og vinen både macererer og spontangærer i franske barriques i 11 måneder efter høsten. Den flaskes uden filtrering eller klaring. 

Denne rødvin er super frugtig, med en hel mørk, næsten violet farve, med masser af pigment. Duften er fyldt af brombær, skovbær, grønne urter, modne jordbær og vanille. Smagen er fyldig men afbalanceret, masser af frugt og en medium finish. En vin der står godt for sig selv men også kan bruges til alt fra Tapas, pasta, pizza eller let afkølet i solen

Alk: 11,5% 

Restsukker: 4,2 g/l 

Syre: 6 g/l 

Dyrkningsmetode: Tæt på naturen

Alkoholprocent

12,5%

  • Husk at der altid er fri fragt ved køb over 1000 kr, og bor du i Odense Kommune leverer jeg gratis og personligt ved køb over 600 kr.