Schlumberger-Bernhart - Baden, Tyskland
Schlumberger-Bernhart Klosterwingerte Pinot Noir GG 2020
Schlumberger-Bernhart Klosterwingerte Pinot Noir GG 2020
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vin info
Vin info
Druer: Spätburgunder
Alkohol: 13%
Dyrkning: Ucertificeret - men med omtanke for naturen
Share


I det naturskønne Markgräflerland i det sydlige Baden på grænsen mellem Tyskland, Frankrig og Schweiz ligger Privatweingut Schlumberger-Bernhart. Dette er Burgunderland, og ikke ret mange forstår at udnytte potentialet til fulde som dette hus.
Med kun 10 hektar jord er de blandt de mindste VDP vinbønder i hele Tyskland, og fokuset er næsten 100% på Grau, Weiss og Spätburgunder samt Chardonnay, der på et underlag af kalk fra Juratiden samt Löss. Alle druer håndplukkes skånsomt ved den helt rigtige modenhed, og vinene får lov til at gære langsomt i stål eller egetræsfade. I marken er der fuld fokus på at arbejde både regenerativt og skånsomt og man arbejder efter biodynamiske principper. Vinen får den tid den skal bruge til at lagre til den er helt klar, og alle vines gæres helt ud for tørre og udtryksfulde vine der afspejler området og årgangen.
Johanna Bernhart har siden 2022 overtaget i kælderen efter sin far Ulrich, og har sat endnu mere fokus på at lade druerne og årstiden tale for sig selv. Udover husets klassiske vine har hun tilført et legende aspekt i serien Spielweise, hvor vinene bliver mere sjove, men uden at miste karakter eller blive fjollede.
Grosses Gewächs på druen Pinot Noir/Spätburgunder fra GG marken Altenberg Weingarten, som er en af de mindste VDP enkeltmarker på kun omkring 3 hektar. Marken spænder fra 300-340 meters højde og er sydvendt med meget sol og med 15-25% stigning. Undergrunden er præget af Jurakalk og mergel hvilket til trods for solen giver kølig jord og friske læskende vine. Stokkene der giver druer til denne vin er 25 år gamle burgundiske kloner og vinen spontangæres inden den lagrer på ældre barriques.
I næsen er der fuld bærfrugt, æteriske noter og lette krydderier, samt skovbund, stald, og en let og elegant fadpræg. I munden er vinen saftig, med polerede tanniner, dyb mineralitet og en fast præcis finish. En slank og elegant pinot der viser sit kalkholdige terroir frem!
Vinen får 90 point i Wein.plus, 91 point i Eichelmann,
Indeholder sulfitter
-
Husk at der altid er fri fragt ved køb over 1000 kr, og bor du i Odense Kommune leverer jeg gratis og personligt ved køb over 600 kr.