Gå til produktoplysninger
1 af 3

Tenuta Makella - Etna, Italien

Tenuta Makella Alma Grillo Sicilia DOC 2022

Normalpris 199,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 199,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms. Levering beregnes ved betaling.

Hvidvin lavet på druen Grillo fra Camporeale på det vestlige Sicilien fra en helt ung vinmager Alessandro Serughetti. Alessandro bor sammen med sin hustru Loredana på Etnas Nordside, og har der et lille plot i subzonen Contrada Dafara Galluzzo i Rovitelloområdet. Alessandro har læst en Master i Ønologi og blandt andet skrevet en PHD om syreindholdet og aminosyrer i Sauvignon blanc i New Zealand. Derudover har han arbejdet for flere større producenter rundt omkring i verden inden ham og Loredana besluttede sig for selv at kaste sig over vinproduktion på Etna. 

Denne vin er lavet i et samarbejde mellem Alessandro og hans ven Giacomo Vaccaro hvis familie har lavet vin i flere hundrede år omkring Camporeale. 

Alle stokke er økologiske og alt bliver håndplukket og spontangæret på domænet, og stilen er frugt og syredreven. Druerne her stammer fra marker der ligger mellem 350 og 400 meter over havet, der er både vind og sol og et godt miks i temperaturen mellem dag og nat således at druerne opnår bedst mulig balance mellem sødme og syre

Grillo er en indfødt siciliansk drue der i stil godt kan minde lidt om Pinot Grigio, men lad dig ikke narre! Når den bliver behandlet ordentligt er druen en ordentlig basse, der både har saft og kraft til at klare selv de mest fyldige madparringer. 

Denne Grillo er høstet i september 2022, druerne er nøje selekteret i kælderen og derefter koldmacereret i ståltank i 5-8 timer. Efter fermentering har vinen lagt 4 måneder på stål og 3 måneder på flaske inden frigivelse. Der er lavet 2400 flasker i årgangen af denne vin så snyd ikke dig selv for en oplevelse! 

Farven er dyb strågul og næsen eksploderer af Citrus, grape, saltsyltet citron, hyldebær, timian og pomelo. I munden får man frisk citrussyre, en god fedme, lidt feeling af surdejsbrød og saltvand

Drik den på terrassen, til grillet fjerkræ eller fisk, til fyldige fiskeretter, supper, charcutterie eller milde oste

Alk: 13% 

Dyrkningsmetode: Økologi/Natur

Alkoholprocent

13%

  • Husk at der altid er fri fragt ved køb af 12 flasker, og bor du i Odense leverer jeg gratis og personligt ved 6 flasker.