Den Klodsede Bjørn

Vermouth Moderne

Vermouth Moderne

Normalpris 249,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 249,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Antal
Om vinen

Vermouth Moderne er lavet af Den Sidste Dråbe i Kbh. i samarbejde med deres ven Heiko Hoos i det sydtyske på vin fra hans fætters vingård i Pfalz på gewürztraminer og muskateller-druen. Det smager forfriskende fint syrligt og sødt med en indtagende parfumeret næse. Krydret med citrus, citron verbena, enebær, korianderfrø og kardemomme. Mikroskopisk produktion. Helt frisk! Det smager nærmest af sodavandsis med alkohol og krydderurter - altså voksensodavandsis. 

Den er jo lavet i Tyskland men i stilen kan den bedst kaldes italiensk fordi den er syrlig, sød og godt krydret. Den dufter af den gode vin, som den er lavet på men får en grape-agtig duft på grund af de citrus-prægede urter, som er i den. Helt som en blanding af det mexicanske og marrokanske køkken. Den kan nærmest blandes med alle typer alkohol til at lave manhattan, martinez, martini-agtige cocktails: gin, pisco, tequila, vodka, mezcal, mm...

Genialos!

Drik den i cocktails eller helt simpelt med isterninger og en skive citron eller appelsin. Eller som en simpel high ball med tonic eller grapesoda. 

Afhentning og levering

Afhentning: Hent vinen hos os på Klaregade 3, 5000 Odense C. Den er normalt klar inden for 24 timer.

Serveringsguide
Mousserende og pét-nat6–8°C
Hvidvin8–12°C
Rosé8–10°C
Orangevin12–14°C
Rødvin14–18°C
Dessertvin8–10°C

Naturvin trives ofte lidt køligere end klassisk vin. Når vinen har stået åben en dag i køleskabet, kan den have ændret sig – det er en del af charmen.

Se komplette oplysninger
Producenten bag vinenDen Klodsede Bjørn

Den Klodsede Bjørn – Dansk håndværk og spiritus med personlighed

Den Klodsede Bjørn blev startet af Frederik Plum sammen med en gruppe venner i København. Brandet opstod oprindeligt omkring produktionen af Den Klodsede Bjørn Vodka og blev senere udgangspunktet for spiritusforretningen Den Sidste Dråbe, som Frederik og Naja åbnede i Jægersborggade i 2014.

Vodkaen produceres i Danmark på et lille destilleri og fremstilles af en blanding af byg- og hvedemalt fra danske marker. Den destilleres tre gange på små portugisiske kobberkedler, hvor hver batch produceres i omkring 75 liter. Vodkaen tappes på håndnummererede flasker og er ufiltreret, hvilket er med til at bevare dens karakter og råvarepræg.

Den Klodsede Bjørn har siden udvidet sit fokus til vermouth. Vermouth Moderne blev lanceret i 2021 og er udviklet af Frederik og Naja i samarbejde med Heiko Hoos. Vermouthen produceres i det sydlige Tyskland på Gewürztraminer- og Muskatellerdruer fra Heikos families vingård. Den aromatiske profil bygges blandt andet op omkring citrus, citronverbena, enebær, korianderfrø og kardemomme.

Ud over den klassiske Vermouth Moderne findes der i dag flere variationer, blandt andet Pink Grape og Paradis, som viser brandets fortsatte arbejde med forskellige fortolkninger af vermouth.

Den Klodsede Bjørn har dermed udviklet sig fra et lille dansk vodkaprojekt til et bredere spiritusbrand med fokus på håndværk, små produktioner og produkter, der ikke nødvendigvis følger de traditionelle kategorier.