På en gammel ombygget gård midt i Munkebo, er målet at lave fantastiske frugtvine og mjød, hvor kærlighed til processen og de råvarer som er tæt omkring vineriet, skal bære kvaliteten frem.
Navnet Nor&Fjord kommer fra området hvor vineriet ligger. På den ene side ender Kertinge Nor (sidste del af Kertemine Fjord) og på den anden side ligger Odense Fjord.
Et fantastisk område med store fugle som havørne, svaner, gæs og ænder der krydser bakken hvor vinen bliver til.
Bakken som ejendommen ligger på, er i sig selv også interessant. Den er også blevet kaldt 'Draget', fordi her trak de gamle vikingerne deres både, i det dengang blot 1 kilometer lange drag, fra Noret til Odense Fjord.
De råvarer der bruges er egne blomme, æbler og frugter - for det meste.
I 2023 bestod plantagen af blot; 2 store blommetræer plus 12 nyplantede; 1 kæmpe æbletræ og 2 små; et par gode birketræer og en dejlig køkkenhave med bær og krydreurter.
Selv om produktionen er ikke er så stor, så er det stadig ikke alt som produceres selv. Blandt andet så køber vi der honning fra dygtige biavlere og frugter fra andre plantager på Nord og Midtfyn.