Gå til produktoplysninger
1 af 2

Julien Bertrand

Domaine Bertrand Moulin a Vent Le Petit Bois 2024

Domaine Bertrand Moulin a Vent Le Petit Bois 2024

Normalpris 199,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 199,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Antal
Om vinen

Domaine Bertrand er drevet af den unge fremadsynede Julian, der med sikker hånd styrer husets 15 hektarer i 6 kommuner i det nordlige Beaujolais hen imod en grøn fremtid. 

Hos Julien Bertrand har man dyrket jorden økologisk siden 2017. I marken har man fuld fokus på biodiversiteten og der plantes både korn og bælgfrugter mellem rækkerne for at sikre maksimalt næringsindhold og kvælstof. Alle vine bliver skånsomt håndplukket og spontangærer i hhv cementtanke og træfade. De fleste vine i huset lagrer efter endt fermentering i mellem 6 og 18 måneder. 

Denne vin kommer fra enkeltmarken Le Petit Bois, i Moulin-á-Vent hvor 60 år gamle stokke, placeret i  pink granit giver kompleksitet, mineralitet og et godt tannisk bid til vinen. Enkeltmarken ligger stik syd i omkring 200 meters højde og der er derfor masser af sol til at få druerne til at modnes perfekt. Alt høst foregår i hånden og efter 15 dages maceration ved 15-18 grader, hvoraf noget foregår med maceration carbonique, lagres vinen i 18 måneder i betonkar. 

Det er en super let og elegant vin der stadig viser lidt tænder, og selvom den sagtens kan drikkes nu vil den også have godt af at ligge i kælderen et par år. 

Drik den til fyldige gryderetter, paté en Croute, eller modne oste og charcutterie!  

 

Certificeringer på denne vin
Afhentning og levering

Afhentning: Hent vinen hos os på Klaregade 3, 5000 Odense C. Den er normalt klar inden for 24 timer.

Serveringsguide
Mousserende og pét-nat6–8°C
Hvidvin8–12°C
Rosé8–10°C
Orangevin12–14°C
Rødvin14–18°C
Dessertvin8–10°C

Naturvin trives ofte lidt køligere end klassisk vin. Når vinen har stået åben en dag i køleskabet, kan den have ændret sig – det er en del af charmen.

Se komplette oplysninger
Producenten bag vinenJulien Bertrand
Julien Bertrand

Domaine Bertrand – Julien Bertrand

Domaine Bertrand er en familieejet vingård i Charentay i hjertet af Beaujolais. Familien har dyrket vin siden 1956, og i 2014 overtog Julien Bertrand ansvaret for domaineet som tredje generation. Efter flere år uden for vinverdenen vendte Julien tilbage til familiens vingård og fortsatte arbejdet med at udvikle familiens vinmarker.

I dag strækker domaineets vinmarker sig over omkring 12-15 hektar og flere forskellige appellationer. Blandt dem finder man Brouilly, Fleurie, Juliénas, Moulin-à-Vent og Beaujolais-Villages samt Beaujolais Blanc. Denne spredning giver Julien mulighed for at arbejde med forskellige jordbundsforhold og terroirs inden for Beaujolais.

Gamay er hjertet i produktionen og anvendes til de røde vine, mens Chardonnay bruges til de hvide. Druerne høstes manuelt, og arbejdet i vinmarkerne er præget af fokus på præcision og respekt for naturen. Domaine Bertrand er certificeret økologisk og arbejder desuden efter principperne for agroøkologi.

Julien Bertrand arbejder med at give de enkelte parceller og appellationer deres eget udtryk frem for at udviske forskellene mellem dem. Det kommer blandt andet til udtryk i vine fra Brouilly, Fleurie, Juliénas og Moulin-à-Vent, hvor Gamays forskellige sider får lov til at komme frem.

Hos Domaine Bertrand mødes familiehistorie, økologisk vinbrug og en moderne tilgang til Beaujolais – med vine, hvor friskhed, frugt og terroir står centralt.