Gå til produktoplysninger
1 af 1

Domaine La Croix des Marchands

Domaine La Croix des Marchands Fraicheur Perlée AOC Gaillac 2025

Domaine La Croix des Marchands Fraicheur Perlée AOC Gaillac 2025

Normalpris 75,00 DKK
Normalpris 99,00 DKK Udsalgspris 75,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.
Antal
Om vinen

Gaillac er ikke et super kendt vinområde herhjemme, men det er både en fejl og en skam. 

Området omfatter ca 6800 hektarer vin hvoraf ca halvdelen er under AOC Gaillac. Vinøst er Gaillac for Toulouse hvad Beaujolais er for Lyon, nemlig hovedleverandør til bistroerne i området, fra Carcasonne i syd til  Montauban i nord og østover til Albi. Området har kendt til vindyrkning i 2000 år, og lige præcis i Montans hvor Chateau Palvie og Domaine la Croix des Marchands hører til har man fundet både potteskår og vinpresser fra Romernes tid. 

Chateau Palvie og Domaine La Croix de Marchands hænger sammen, men alligevel ikke. I Gaillac findes der 3 forskellige underområder, beliggende på hhv den ene og anden side af Floden Tarn. Druerne til vinene fra Domaine la Croix des Marchands kommer fra marker på venstre side af floden Tarn. Her er undergrunden gruset lerjord, og sammen med stokke på +30 år giver det frugtdrevne letdrikkelige vine. Begge gårde er i dag drevet af Jerome Bezios der er 3 generation på stedet. 

Fraicheur Perlée er en speciel vintype for området Gaillac og laves primært til at blive drukket i spandevis på fortorvsrestauranter i de lange varme somre. Den flaskes mens gæringen stadig pågår og der er derfor en lille smule kulsyre tilbage i vinen. Dette giver en vin med en let perlende fornemmelse, og som helst skal drikkes helt ung.

Denne vin er lavet på druerne Mauzac Blanc, Muscadelle og Loin de L'œil, alle druer der stammer fra området. 

I glasset er vinen helt lysgul, og i duften finder man hvide blomster, grønne æbler, og en smule mineralitet. I munden får man masser af æble, stenfrugt, en let citrusbitterhed, acacieblomster og en let perlen. Det er ikke stor vin, men det er til gengæld rigtig god vin

Lækker læskende til skaldyr, eftermiddage i solen og godt selskab. 

Certificeringer på denne vin
Afhentning og levering

Afhentning: Hent vinen hos os på Klaregade 3, 5000 Odense C. Den er normalt klar inden for 24 timer.

Serveringsguide
Mousserende og pét-nat6–8°C
Hvidvin8–12°C
Rosé8–10°C
Orangevin12–14°C
Rødvin14–18°C
Dessertvin8–10°C

Naturvin trives ofte lidt køligere end klassisk vin. Når vinen har stået åben en dag i køleskabet, kan den have ændret sig – det er en del af charmen.

Se komplette oplysninger
Producenten bag vinenDomaine La Croix des Marchands
Domaine La Croix des Marchands

Familien Bezios der Domaine la Croix des Marchands og Chateau Palvie har dybe rødder i Gaillac, og dyrkede i starten faktisk ikke vin, men havde blandet husdyrhold og landbrug i området, samt en smule stokke til egenproduktion. I 1970 overtog Jean Marie tøjlerne i familielandbruget, og inspireret af den stigende interesse for vindyrkning i området valgte han langsomt at omlægge til 100% vindyrkning og kunne i 1983 lancere første årgang fra huset.

I dag er det Jerome Bezios der står ved roret og styrer huset med sikker hånd. Her laves nu traditionel vin i højeste kaliber fra området, og huset driver nu Croix des Marchands som ligger syd for floden Tarn hvor man har gruset lerjord, og hvor man får fyldige kraftige vine, og Chateau Palvie nord for floden hvor kalkstensjord giver elegance og kompleksitet til vinene.

Druerne der bruges er traditionelle for området, og til de røde bruges Syrah, Braucol og Prunelard, og til de hvide Mauzac Blanc, Muscadelle, Loin de l’Oeil og Sauvignon. Dyrkningsmetoderne er skånsomme, og alle vine er Terre Vitis og HVE 3 certificeret.