Kollektion: Julevine

30 produkter

Her finder du et bredt udvalg af vine i alle prisklasser til julen.

Julemaden er som oftest den tid på året udover nytårsaften hvor der er mest fokus på hvad der skal på bordet. Som hovedregel bestemmer man selvfølgelig selv, men der er dog nogle gode huskeregler man kan have i baghovedet, når man skal vælge vin til den store dag. 

Den danske julemad er som oftest sammensat af elementer der både har fedme, syre, ekstrem sødme, og umami. Derfor skal man have en vin der favner disse ting. Er vinen for tanninholdig vil den skære imod syren og sukkeret, får man en vin der mangler syre, vil det søde og fede mangle modspil. 

Derfor! :-) 

Vælg en vin der har masser af frugt, en medium til høj syre og afbalancerede tanniner. Dette kan blandt andet findes i en Cotes du Rhone vin, gerne uden for meget fad, da denne både har en frugtig profil, medium tanniner, og både lidt urtet og krydret præg. Disse vine er også oftest relativt kraftige. 

Alternativt kan man vælge at gå med en tysk Riesling med restsødme. Denne vin har dog som oftest ingen tanniner, og grunden til at den går godt med maden er at den har et ret højt syreniveau, og dette koblet sammen med restsukkeret gør at den kan balancere både det fede, det syrlige og det søde.  

Der er både kraftige italienske vine, elegante og bombastiske vine fra Cotes du Rhone, samt halvtørre Rieslinger fra Rheinhessen