Valg af rødvin
Når du skal vælge den rette rødvin, er der mange ting, du med fordel kan tage højde for. Rødvine findes i et hav af stilarter, fra let og frugtig Pinot Noir til kraftige og mørke vine på Syrah eller Cabernet Sauvignon. Nogle foretrækker en økologisk rødvin med et rent udtryk og naturlig balance, mens andre går efter en klassisk rødvin med masser af dybde og struktur – og heldigvis behøver det ene ikke udelukke det andet.
Vi har både rødvine til dig, der elsker struktur og dybde, og til dig, der gerne vil have en vin, der er nem at drikke uden mad. Du finder vine fra blandt andet Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland.
Uanset om du leder efter en vin til hverdagen, til vildretter eller til at nyde på terrassen, finder du rødvin, der passer til netop dine behov og præferencer.
Rødvine fra håndplukkede producenter
Hos Hands on Wines finder du rødvine, der er udvalgt med omhu. Vi samarbejder med små og dedikerede vinproducenter, som går op i kvalitet, balance og bæredygtighed. Det betyder rødvine med karakter, historie og personlighed, og det afspejler sig bestemt også i smagen.
Vi har blandt andet et stærkt udvalg af italienske rødvine, hvor både nordlige regioner som Alto Adige og sydlige som Sicilien er repræsenteret. Leder du efter noget elegant og køligt i stilen bør du tage et kig på vores tyske rødvine. Her finder du iblandt Spätburgunder – perfekt til både lettere retter og et glas i solen. Er du helt pjattet med tysk vin generelt, så kan du overveje vores tyske abonnementskasse.
Mange af vores flasker kommer fra vinmagere der dyrker deres marker økologisk eller biodynamisk, og uden unødvendige tilsætningsstoffer. Du kan med fordel udforske vores udvalg af helt naturlige vine, hvor vinmageren lader druerne tale for sig selv.
Rødvin – ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en let og en kraftig rødvin?
Let rødvin har typisk en lavere alkoholprocent, mindre tannin og en friskere frugtprofil – fx Pinot Noir. Kraftige rødvine har mere fylde, dybere farve og smag, og ofte højere alkohol, som man ser det i fx Syrah.
Hvilken temperatur skal rødvin serveres ved?
De fleste rødvine smager bedst ved 14–18 °C. Lettere rødvine kan nydes lidt køligere (omkring 14–15 °C), mens kraftigere og fadlagrede vine bør serveres tættere på stuetemperatur for at åbne deres aromaer.
Hvor længe kan man gemme en flaske rødvin?
Det afhænger af typen. Mange rødvine er lavet til at blive drukket inden for få år, men visse vine med høj tannin, syre og struktur kan lagres i 10+ år.
Hvad betyder det at en vin er naturlig?
Naturlig vin er lavet med minimal indgriben. Det betyder ofte økologisk eller biodynamisk dyrkning, spontangæring uden tilsatte gærtyper og ingen eller meget lav svovltilsætning. Resultatet er rødvine med personlighed.
Hvilken rødvin passer godt til mad?
Lettere rødvine passer godt til kylling, svampe og fisk. En oplagt mulighed er vores Julia Schittler Pinot Noir Selzener Gottesgarten 2022.
Kraftigere rødvine gør sig godt til oksekød, lam og simretter. Prøv fx den dybe og krydrede Campuget La Sommeliere Syrah 2019, som har både fylde og struktur.